Styrk din virksomhed via kunst

Kunst, kreativitet & innovation

Samarbejde, sjov & frirum

Maling, pensler & lærred

 

“Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst.” Storm P

“Kreativitet trives på kanten. Det vil sige på kanten af eksisterende viden og koncepter og på kanten af eller i spændingsfeltet mellem forskellige brancher og forskellige medarbejdere og livsområder.” *

 

Derfor bruger jeg kunsten og maleriet som drivkraften til forandring, forankring og nytænkning.

 

Jeg tilbyder workshops med maleriet som middel til at

  • højne/styrke/perspektivere samarbejdet
  • genfinde innovationens vej og sætte kreativiteten løs på ny
  • bearbejde nye strategier
  • sætte fart på en kick-off
  • perspektivere personprofiler (MBTI og Enneagrammet)
  • sætte fokus på omstrukturering på arbejdspladsen
  • fejre succeshistorier
  • give ansatte en herlig personaledag
  • sætte farver på fælles udsmykning af en tom væg

 

Hvad: Malerworkshops med skarpt fokus på virksomhedens præcise behov: Samarbejde, innovation, bæredygtighed, værdier, personprofiler og meget andet.

Hvordan: Deltagerne opdeles i mindre hold og skal samarbejde omkring et eller flere større fælles malerier. Der kommer kunstneriske og samarbejdende opgaver undervejs for at sætte fokus på samarbejdet/dagens emne. Workhoppen afsluttes med fernisering, kunstnertaler og champagne.

Hvorfor maleri: Alle kan male – også selvom mange tror de ikke kan. Men der er streger og farver i alle. Medarbejderne bliver taget ud af den vante sammenhæng på kontorerne, de sidder ikke bag borde og diskuterer, men bruger penslen og lærredet som udtryksmiddel. Dette giver en ny kreativ, inspirerende og tankevækkende indgangsvinkel til samarbejdet omkring dagens fokus.

Hvor: Workshoppen foregår i mit atelier Kunst i Slotsmøllen i Hillerød. En bygning hvor der har været mølle i over 800 år tilknyttet Frederiksborg Slot. Højt til loftet, smukt dragerværk af solide egestolper, rustikke vægge og en atmosfærefyldt ånd.

Hvem: Jeg er også billedkunstner og har levet af min kunst og undervisning/kurser/firmaarrangementer i 23 år. Se mere på min kunstnerhjemmeside: www.lenesandvang.dk

Praktisk: Da det for dette meste foregår i mit atelier, kan man spilde maling på vægge og gulve. Jeg har lærred, maling, pensler, paletter, staffelier, glas til vand og meget andet. Ydermere har jeg overtræksdragter – men tag meget gerne arbejdstøj på som kan tåle at blive plettet.

 

Udtalelse fra Cathrine B. Anton, teamleder fra Rødovre kommunes “Workshop med kreativ målsætning”:

“Tak for endnu en fantastisk dag i dit selskab. Du formår at gå direkte ind i folks hjerter. Jeg oplevede dagen super positiv og mærkede en god stemning med meget energi i, og det er udelukkende dig, der kan få det frem i folk. Du er en megasej kvinde.”

 

* Citat fra ’I bad med Picasso. Sådan bliver du mere kreativ’, Lene Tanghøj og Christian Stadil

DESIGN + KONCEPT: mandrup-poulsen.com